Tur til Holmegaard Værk

I sidste uge havde jeg besøg af Flemming. Når han kørte i egen bil, blev vi enige om, at risikoen ved at tage til hovedstaden nok ikke var så stor. Så selv om coronavirus jo slet ikke er væk, vovede han turen. Han trængte til at komme til København og vi trængte begge til at snakke sammen uden at det var via en skærm. Vi har jo næsten dagligt under nedlukningen “mødtes” online og slægtsforsket og selvfølgelig snakket om alle andre ting. Nu var det rigtig dejligt at have nogle dage sammen.

Vi havde besluttet, at vi bl.a. ville se det nyåbnede museum om Holmegaard Glasværk, som ligger ved Næstved. Så det brugte vi en af dagene til. Det blev så også en køretur ud i det Sjællandske landskab, og hvor var det skønt at komme ud og se grønne træer og marker og blå himmel.

Få dage efter at kronprinsessen havde åbnet museet og udstillingen For Sans og samling var vi klar til at opleve stedet. Det er jo en hel lille by, der er bevaret omkring glasværket. Man kan parkere tæt på museet, men der er også en stor P-plads (med betaling) nogle få hundrede meter væk derfra. Det er fint at parkere på denne, da man så nærmer sig museet gennem den bebyggelse, som har været boliger for dem, der arbejdede på museet. Det kalder de Glasbyen.

Inde i museet, som er selve glasværket, køber man selvfølgelig billet, og samtidig får man udleveret en audioguide med et sæt høretelefoner. Audioguiden er et plastik-kort i dankort-størrelse med en QR kode, som man kan scanne med sin telefon. Høretelefonerne skal ikke afleveres igen. Vi valgte at vente med at høre audioguiden til vi kom hjem og i stedet snakke om det vi så, mens vi var der. Audioguiden er absolut værd at høre. Det er tidligere medarbejdere og designere ved værket, der fortæller, sammenflettet med museets ansattes beretning om stedets historie. Her er mange gode og personlige fortællinger, som udvider besøgsoplevelsen efterfølgende.

Da glaspusterne holdt pause, da vi lige var kommet, begyndte vi i stedet med at se den store udstilling Homegaard og Kähler. På et gigantisk bord er opstillet designklassikere fra Holmegaard og keramik fra Kähler gennem ca. 200 år. Det er utrolig flot og en stor nydelse at se.

Så kom glaspusterne tilbage fra pause og vi gik hen og så dem arbejde og gik gennem udstillingen, der fortæller om den store ovn – som jo er slukket siden 2008 – og hvor man kan følge historien om værket. Desværre er skiltningen her ikke helt optimal. Der er lidt for mørkt , skiltene sidder for lavt og skriften er lidt for lille til øjne i vores alder og folk med briller. Men udstillingen giver en god fornemmelse af værket i drift.

Efter dette afsnit fandt vi frem til de store reoler, som indeholder mere end 40.000 udstillede glasgenstande. Brugsglas og pyntegenstande. Her kan man jo genkende rigtig mange ting som askebægre, lysestager, vaser, drikkeglas, kander, skåle osv. Glasset er stillet op, så lyset spiller i alle farverne og formerne. Igen en fryd for øjet.

Så var der et afsnit med keramik og et afsnit med glaskunst tilbage. Dem skulle vi selvfølgelig også se. Det var også interessante historier. Om glaskunstnere og billedkunstneres samarbejder og i keramikudstillingen det ene flotte stykke Kähler keramik efter det andet.

 

Vi brugte vel alt i alt vel halvanden times tid på museet – uden cafébesøg. Vi havde taget en madpakke med, som vi spiste ved gadekæret i Holmegaard by. Derefter kørte vi via Roskilde tilbage til Lyngby. Vi gjorde stop ved Domkirken, hvor vi var inde og se alle kongegravene. Det kommer der en historie om en anden gang.