Tur i det Nordsjællandske 2

Som lovet kommer her lidt om turen videre fra Tegners Museum til Willumsens Museum i Frederikssund og Jægerspris slot i Jægerspris.

Willumsens Museum er et museum for J. F. Willumsen (1863-1958) – se mere på link til Wikipedia. På Kunsten i Aalborg, hvor jeg har arbejdet i 37 år, er der flere værker af Willumsen i samlingen, og de har altid været nogle af mine favoritter. Willumsen havde sin helt egen stil og kan måske ikke så nemt puttes i en af isme-kasserne. Skulle det være, må det nok blive symbolisme og ekspressionisme. Værkerne er stærkt farverige og ofte er figurernes bevægelse skildret, så de næsten bliver levende. Baggrunden til figurerne er som regel abstrakte former, som danner et rum, hvor øjnene kan gå på opdagelse. Et af de kendte værker er Michelle Bourret danser Valse Boston fra 1932.

Michelle Bourret var danserinde og billedehugger og hun og Willumsen levede sammen de sidste 28 år af Willumsens liv i Sydfrankrig. Jeg synes det er sådan et herligt værk. Danserinden skrider hen over gulvet og man kan se, at hun har det rigtig skønt. Jeg kunne forestille mig, at de lige har delt en flaske vin, og at hun har fået lyst til en dans, måske til musik fra en rejsegrammofon. Men hvad er det for et rum hun danser i? Er det på en slags scene, måske? Det er ligesom det hele hvirvler rundt, især når man ser plakaten, som er beskåret for oven – hvilket jeg synes er en skam. Billedet hang som plakat i mit soveværelse i flere år. I forbindelse med, at jeg flyttede, gav jeg plakaten væk. Nu hænger den i mit soveværelse igen.

Det er et hyggeligt museum at besøge. Det er overskueligt, og man får nogle dejlige indtryk fra malerierne, som man kan tage med videre. Den lille museumsbutik frister også med mange forskelligartede kvalitetsvarer. Da vi havde set hele udstillingen med Willumsens mange forskellige værker, som også omfatter keramik, og ikke mindst Det store relief, og vi havde fået en kop kaffe og en is i selvbetjeningscaféen, kørte vi videre til Jægerspris. Men først her lidt billeder fra samlingen af Willumsens værker.

Nu var det blevet hen på eftermiddagen, inden vi nåede Jægerspris Slot. Da vi løste billet, blev vi foreslået at begynde på overetagen, fordi der var en rundvisning i gang i den nederste etage. Det gjorde vi selvfølgelig.

Slottet har historie helt tilbage til 1200-tallet og har været været en kongsgård i Valdemar Sejrs tid. Også dronning Margrethe 1. har ejet slottet. Det har selvfølgelig ændret udseende gennem tiden; historien fortælles meget godt i den lille folder, man får udleveret ved billetkøb. De sidste beboere på slottet – sommerresidens – var Grevinde Danner  (1815-1874) og Frederik 7. (1808-1865). Den meget interessante historie om de to personer kan læses på de indsatte links. Parret var gift, men Grevinde Danner, hvis navn var Louise Rasmussen, kunne ikke blive dronning, da hun var gift til kongens venstre hånd. Det betød også, at mens kongen blev begravet i Roskilde Domkirke, så er Grevinde Danne begravet i gravmonument i Jægerspris Slotspark.

Efter Frederik 7.’s død besluttede Grevinde Danner at indrette mindestuer for kongen på Jægerspris. Hun oprettede også et børnehjem for piger, hvorfra der også er en lille udstilling på slottet. Rummene står som de var, da parret boede på slottet, så det er lidt ligesom at besøge dem i de flotte rum, hvor man også godt kan fornemme, at der har været et dagligt liv. Det endte med, at vi måtte gå lidt hurtigt igennem, da der lige pludselig blev lukket om ørerne af os. Vi havde ikke set på klokken, så den var blevet 16 og lukketid. Men tre museer på en dag er nu også ret godt klaret. Her er også nogle billeder fra Jægerspris slot og park. Det er et besøg værd, men sørg for at have god tid!