Tilbage til gamle dage

Tæt ved hvor jeg bor, ligger Frilandsmuseet, som er en del af Nationalmuseet. I går var jeg sammen med Liva og hendes mor på besøg der, og vi havde en rigtig skøn dag.

Frilandsmuseet er et stort område med en samling af knap 100 bygninger – tidsmæssigt fra 1700-, 1800- og 1900-tallet – bondehuse, gårde, husmandssteder, møller og værksteder for gamle håndværk fra forskellige steder i Danmark, Sverige og Nordslesvig. Man skal ikke gøre sig forestilling om at få set bare det halve på ét besøg, og det fik vi heller ikke i går. Så er det godt, at man har både mulighed for og lyst til at tage derhen igen. Noget af det, som jeg skal se næste gang, er Fattighuset. I min slægtsforskning har jeg stødt på aner, der har måttet opholde sig sådan et sted i perioder, og det kunne være interessant at studere det nærmere.

Liva var meget begejstret for hestene. Så vi tog os god tid ved hegnet og snakkede med hestene. Der kører også en hestevogn med to jyske heste rundt med museumsgæster. Hver gang de kom forbi os, brast Liva i høj gråd, når de kørte forbi og væk fra os 😊

Vi opholdt os næsten kun udendørs på besøget i går. Noget som overraskede mig, var den lange kø ved indgangen og at det tog så lang tid at få de besøgende igennem billetsalget. Man kunne godt frygte trængsel i forhold til corona-smittefare. Men når man først er inde på området, er der jo masser af plads og ingen fare.

Vi havde taget mad med og spiste vores frokost ved bord og stole, som bestod af møllehjul i forskellig størrelse. Det var hyggeligt. Vi var også inde og kigge nogle af husene, og det var Liva også interesseret i. Ellers er det bare dejligt for en snart halvanden års lille pige at få lov til at gå på stierne helt selv og i sit eget tempo.

Der er så mange flotte og idylliske scenerier med de smukke og velplejede gårde og huse, så farmor havde svært ved at holde kameraet (telefonen) i tasken. Der var dog ikke så meget levendegørelse af historien, som jeg havde forestillet mig, men det havde jeg egentlig heller ikke brug for. Det var dejligt bare at være der og nyde omgivelserne og snakke med Liva og hendes mor.