Tænk! er det så usædvanligt?

I dag læser jeg en artikel i Politiken om et ægtepar fra Nibe, som er flyttet til København for at være i nærheden af deres børnebørn. Det samme gjorde jeg for godt et år siden, og det tema troede jeg ikke var så usædvanligt, at et af landets største dagblade ville beskæftige sig med det. Men ikke desto mindre.

I artiklen fortæller ægteparret, at deres venner og bekendte var skeptiske overfor valget. Jeg kan så til gengæld fortælle, at det har ingen af mine familiemedlemmer, venner, kolleger eller bekendte været. Alle har sagt: jeg kan godt forstå det, og du vil nyde at være i nærheden af alle de kulturelle tilbud, som findes i hovedstaden. Nu efter godt et år kan jeg også bare sige: Det er det helt rigtige at gøre. Som også min gamle mor sagde. Hun havde forudset det og sagt det til mig for flere år siden. Inden for samme år som begge mine forældre døde, blev min beslutning effektueret. De var dog begge væk, da flyttevognen kørte med mit gods fra Vejgaard og til Kongens Lyngby, hvor jeg har købt en andelslejlighed og befinder mig aldeles godt.

Jeg har, som læsere af bloggen her vil vide, to børnebørn, Liva og Hubert. Og Liva skal være storesøster til sommer 😊. Hvis ikke pandemien var kommet, havde jeg været mere sammen med dem, end jeg har været. Men de og deres forældre er nu min corona-boble, og vi ses med jævne mellemrum. Nu skal vi lige igennem den næste nedlukning, så bliver der nok igen faste dage til Liva og Hubert. Vi taler ofte om, hvor dejligt det er, at de to sønner med familie lige kan komme på besøg, i stedet for at der er en tur til Aalborg eller til den anden vej for at vi kan ses. Jeg kan kun anbefale andre, der har mod på det, at gøre det samme.

Med hensyn til pandemien gælder det samme omkring at benytte de kulturelle tilbud. Jeg nåede mange museumsbesøg, koncerter og teaterforestillinger, inden der blev lukket ned for det. Jeg er medlem af den lokale slægtsforskerforening, og i ikke-corona tider er der hver anden onsdag slægtsforskeraften her i Lyngby. Det er meget givende at mødes med interesse-fæller omkring alle mulige forslag og opdagelser indenfor genren. Biblioteket og det lokalhistoriske arkiv her i Lyngby har også nogle gode foredrag, også der har jeg deltaget i arrangementer. Også min hobby som amatørmusiker kan jeg dyrke videre her, når restriktionerne er væk. En tidligere kollega fra kunstmuseet i Aalborg bor ikke langt herfra, så vi skal have gang i sammenspillet igen, så snart vi kan.

Det som nævnes i Politikens artikel, at ægteparrets venner tror, at alt i København er larm kan jeg godt genkende, når nogle af mine venner fortæller om deres venners reaktion på, at jeg er flyttet herover. De tror også at der kun er stenbro og støj. Det kan jeg på det kraftigste afvise. Nu bor jeg ganske vist ikke i København centrum, men i Lyngby, som ligger 10 km nord for København. Her er der et væld af grønne områder at gå tur i. Det nærmeste når jeg ved at krydse gaden udenfor min hoveddør.

Jeg har heller ikke følt, at jeg er flyttet væk fra mine venner. Jeg har selvfølgelig en del venner i Aalborg og omegn, men også andre steder i Danmark. De tager gerne en tur til København og jeg en tur til hvor de bor. Sværere er det jo ikke – selvfølgelig er det ikke muligt lige nu på grund af corona-restriktioner. Men når vi vender tilbage til normale tider, genoptager vi da besøgene.

Alle der har børnebørn ved, hvor stor en glæde det er at følge dem. Man ser jo sine egne gener i dem, men man opdager også det nye, som kommer fra den anden forælder. Når jeg er sammen med dem går det virkelig op for mig, hvad familie er. Det er her, livet giver mening.

Så, hvis der er nogle tvivlere derude: Har I lyst til at rykke til København eller andre steder for at være i nærheden af jeres børnebørn, så gør det. Selvfølgelig skal man lige afklare med sine børn og svigerbørn, om de også synes det er en god idé 😉. Heldigvis blev jeg opfordret til det af begge mine sønner og deres ægtefæller. Og de lader mig ofte vide, hvor glade de er for, at jeg er i nærheden. Den ene af sønnerne har ligefrem sagt: “Det er som at have fået et nyt liv, efter du er flyttet hertil, mor.”  Det er jo en dejlig melding at få. Og det er nok det samme for mig. Det gælder både på den måde, at jeg kan være til praktisk hjælp, når det kniber for børnefamilien at få tiden til at slå til og selve det at være tæt på mine nærmeste.

 

Skoven, hvor jeg næsten dagligt går tur

Besøg på Frilandsmuseet

Besøg på Søfartsmuseet i Helsingør

Christiansborg er heller ikke så langt væk mere. Kommer ofte forbi

Dyrehaven

Besøg på Copenhagen Contemporary

Besøg på Holmegaard Glasværk museet

Street Food Refn

Metroen igen

Liva og Farmor på tur

Her bor jeg

Den sorte Diamant. Det kgl. bibliotek er pludselig indenfor rækkevidde

Sphienholm – i gå afstand fra hvor jeg bor

Jeg runder ofte Nyhavn på vej til Christianshavn

Sammenspil – vi glæder os til at det bliver muligt igen

Her bor jeg i Lyngby

Hubert og Farmor læser bog om musikinstrumenter