Stille dage i Lyngby

Efter teater- og koncertoplevelser i forrige uge og besøg af Ole fra Tønder i sidste uge er jeg nu gået ind i en helt stille uge.

Den 5. marts var det Mutter Courage i Skuespilhuset, og det var før, der var tale om, at man ikke skulle samles over 1000 personer. Den 7. var det en uforligneligt revykoncert i Dronningesalen i Den sorte Diamant. Der var 600 stolepladser, så de valgte at gennemføre arrangementet. Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder gav på helt sublim vis de gamle kendte revynumre som “Jacobsen” “I den mellemste Køje”, “Ølhunden”, “Før vi fik bi”l osv. James Price bandt numrene sammen med små anektdoter og Cirkusrevyens orkester spillede. En aften jeg aldrig glemmer, smilet var på i to timer i træk.

Jeg ville også gerne have været i DR til koncert sammen med Ole den 12. marts, men vi havde faktisk besluttet at blive væk, inden DR selv aflyste. Vi ændrede til at vi ville købe noget lækkert mad og holde gallamiddag i stedet for og så høre koncerten i radioen. Den blev dog helt aflyst, så vi hørte en anden koncert, som også var god.

Da der var godt vejr om onsdagen, gik vi en tur ud til Sophienholm – der var ikke andre museumsgæster end os i lokalerne, hvor vi så Henrik Saxgrens flotte billeder fra Grønland. Derefter tur i den flotte slotsplads, hvor vi bl.a. så Hein Heinsens fritstående vindeltrappe. Det er et flot hus og en flot park. Og når man læser historien om huset, hvor praktisk talt hele Europas åndselite kom til Frederikke Bruns saloner, så kan man rigtig forestille sig det liv der har været. Læs historien her. Vi sad på en bænk i solen og kiggede ud over Bagsværd Sø, mens jeg fra telefonen læste højt om historien. Det var en flot oplevelse og det blev en rigtig dejlig spadeseretur på godt 10 km. Om aftenen kom Flemming og spiste aftensmad og hyggede sammen med os.

Da havde vi hørt statsministerens pressemøde med de dystre men nødvendige beslutninger, og det var rigtig rart at være sammen med nogen og snakke om det.

Men nu, i denne uge har jeg stille-uge. Jeg fejler ikke noget, men jeg har besluttet at holde mig for mig selv. Ingen besøg hos eller af børn og børnebørn. Nu må vi lige rette os efter vejledningerne. Jeg vælger dog at gå en tur ud i luften midt på dagen. Jeg skal røre mig lidt og have noget frisk luft. Og når man ikke er i nærheden af andre, kan det ikke gøre noget. Lige overfor hvor jeg bor, ligger Mariebjerg Kirkegaard, som er et kæmpe område med store plæner og store skov- og kratområder. Nogle vil måske synes, at det er deprimerende at gå blandt gravstederne, men der er også fuldt af liv på denne kirkegård. Jeg gik ind ad de dybe stier og kom også til at forstyrre et par søde små og flotte røde egern, som straks hoppede op i træerne. Jeg så og hørte mange fugle – en lille bitte brun en, har aldrig set sådan en før. Senere så jeg endnu et egern, I kan måske lige skimte det på billedet herunder. Det er et skønt og fredfuldt sted at gå med meget dejlig natur.

Heldigvis er telefonen opfundet, så Flemming og jeg skal holde nogle telefonmøder og diskutere det materiale, som vi også nåeede at se, inden læsesalen på rigsarkivet lukkede. Og heldigvis er der meget godt at se i TV og streame. Og jeg har mad nok til at jeg ikke skal ud at købe ind hver dag. Så jeg håber på det bedste og at vi kan undgå, at alt for mange smittes af den der dumme virus.