Søfartsmuseet i Helsingør

Jeg har lige haft besøg af min grandfætter Flemming fra Aalborg. Vi synes ikke rigtigt, at vi havde så stor lyst til at fyre vores dyrt indkøbte mundbind af til småtransporter i den offentlige trafik, og da Flemming var kørende til København i sin bil, benyttede vi muligheden for at køre en tur til Søfartsmuseet i Helsingør, som vi har haft på ønskelisten i et stykke tid.

Museet er meget interessant med den imponerende arkitektur. Jeg citerer fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

“M/S Museet for Søfart er hovedårsagen til, at Helsingør var med på New York Times liste over 52 “must sees” i 2014. Siden museets åbning d. 5. oktober 2013 har det modtaget adskillige arkitektur- og designpriser, for både udstillingerne og arkitekturen, der er placeret rundt om en tidligere tørdok.”

Museet er tegnet af  verdenskendte BIG – Bjarke Ingels Group, og det er virkelig en oplevelse at færdes i det. At udnytte en kæmpe tørdok til lokaler for et søfartsmuseum, det er jo en fantastisk god idé. Og som Flemming sagde: “Det har vi altså ikke prøvet før, at sidde i en tørdok og spise frokost!

Museet fortæller historien om Danmark som en førende søfartsnation, og det er ganske interessant for et par slægtsforskernørder som os. Lige nu er vi nemlig stødt på problemer med tre sømands-aner, som forsvinder mellem fingrene af os. Vi kan ikke finde dem døde nogle steder, og det duer jo ikke, at de ikke kan få fred. Vi fik ikke nogen umiddelbar hjælp ved at besøge museet, men vi så forskellige typer af skibe, som de kan have sejlet med.

Vi har en skibstømrer, som har sejlet til vestindien i begyndelsen af 1800-tallet. Derfor var det interessant at se museets flotte opstilling omkring dette tema. Vi har to sømænd, som har sejlet i begyndelsen af 1900-tallet, og som vi ikke kan spore længere end til henholdsvis 1907 og 1925. Det må vi gå videre med, og måske kan de hjælpe os på museet, hvis vi skriver til dem, fik vi fortalt.

Hele fortællingen om dansk søfartshistorie er flot præsenteret. Der er mange skibsmodeller at se samt mange andre sjove vinkler på myten om sømænd, sømænd i film og bøger, beklædning, breve til og fra dem derhjemme – kort sagt næsten alt omkring det at være sømand og sømandsfamilie.

Som noget særligt og en enestående chance fik vi udstillingen om Troels Kløvedal med. Inden vi begyndte udstillingen blev vi introduceret til udstillingen af en frivillig pensionist, som selv havde arbejdet på alle værfter i Danmark som ingeniør og skibstømrer. Han fortalte os, at Troels Kløvedal var uddannet elektriker på Helsingør Skibsværft.  Han fortallte også, at det var den eneste chance for at se denne udstilling, for den ville aldrig blive vist igen. Det særlige er, at Troels Kløvedal selv har været med til at tilrettelægge udstillingen. Man kunne næsten også fornemme det i teksterne. Der var en del film på skærme, hvor man skulle have lyttebøffer til ørerne. Det valgte vi (og andre museumsgæster) fra grundet corona-smittefare. Udstillingen giver et meget flot billede af den særlige personlighed, som Troels Kløvedal var. Den er værd at køre efter.

Se mere på museets hjemmeside her.