På museum igen

Jeg kan se i nyhederne, at museerne savner gæster. De mener, at coronapasset er med til at gøre, at gæsterne tøver med at komme. Det tror jeg nu ikke. Alle vi typiske museumsgæster midaldrende 50+ kvinder er jo efterhånden vaccineret – i hvert fald 1 gang, og så har vi jo heldigvis fået passet. Jeg tror bare, at vi skal vænne os til at komme ud igen. Det besluttede jeg at komme igang med i sidste uge.

Det har været mit ønske at se udstillingen om Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og Valdemar Schønheyder Møller på Den Hirschprungske Samling, siden jeg læste Jesper Wung-Sungs bog Kvinde set fra ryggen om Ida Hammershøi (1869-1949). Så i onsdags tog jeg omkring udstillingen inden jeg skulle hente Liva i vuggestuen. Og jeg kan bare sige, at det var MEGET velgørende at gå på udstilling igen!

Det har været en stor fornøjelse at læse bogen, den er fremragende skrevet. Den tegner et portræt af Ida, så man forestiller sig hende og samlivet med Vilhelm ganske levende. Om det er et autentisk portræt ved jeg ikke. Men jeg blev klar over på udstillingen, at der findes en stor mængde breve fra Idas hånd og fra familien Hammershøi i det hele taget, så jeg tænker, at Wung-Sung har researchet. Af bogen forstår man imidlertid også, at Ida havde lovet Vilhelm at brænde alle papirer med hans navn, også deres breve til hinanden. Det pirrer jo nysgerrigheden at vide, om hun også gjorde det, eller det kun er i bogen, at forfatteren får hende til at gøre det.

De fleste kender vist Hammershøis malerier af interiøret med de dansende støvkorn i solstrålerne – alt malet gråt i gråt. Eller af kvinden set fra ryggen – som jo så er Ida. Om ikke for andet, så kender de fleste malerierne for de svimlende summer, som de handles for.

Titlen på udstillingen antyder, at fotografiet også spiller en rolle i udstillingen. Det gør det ganske rigtigt også. Alle i familien Hammershøi fotograferede, og Vilhelm brugte fotografier at male efter, fx portrættet af Ida i anledning af deres forlovelse. Valdemar Schønheyder Møller var ven med Vilhelm Hammershøi og var forelsket i Vilhelms søster Anna. Men det bliver dog ikke de to. Det var interessant at se, hvordan Valdemar og familien Hammershøi har eksperimenteret med det relative nye medie fotografiet, og det var vist det centrale på udstillingen. Men for mig var den største oplevelse nu at se malerierne.

Det var rigtig interessant at se malerierne, som jeg havde læst om. At se, hvordan Hammershøi foretrak tomme eller meget sparsomt møblerede rum. Ligesom han også foretrak at bo i ældre lejligheder. I bogen lader forfatteren læseren forstå, at Ida nok hellere ville bo i nyere lejligheder, men hun underkaster sig jo fuldstændigt et liv som støtte for og inspiration til sin malende ægtemand. Det kunne have været interessant at vide, hvordan hendes liv var i de 33 år hun levede, efter Vilhelm var død. Det fortæller bogen ikke noget om. Så måske skal man selv gå på opdagelse der.

Jeg kan varmt anbefale:

Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung

Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet. Vises til 22. august på Den Hirschrungske Samling.

Læs evt. mere på deres hjemmeside her. Se også en video fra You Tube – varighed 10 min.