Lyse tanker på en mørk dag

I dag er sådan en dag, hvor det næsten ikke bliver lyst. Så må man være taknemmelig for, at man kan finde nogle lyse tanker frem hos sig selv.

Og det kan man heldigvis. Der er så meget, der lyser op, og som man kan være glad for. Børnebørnene frem for alt. Det er så dejligt at kunne følge dem og se dem med jævne mellemrum.

Og selv om vi lige har fået ekstra crona-restriktioner, så der er spærret for oplevelser i byen, så skal det nok gå. Der er bøger, der skal læses, hjemmesider, der skal tjekkes. Film der skal ses. Aviser, der skal læses. Osv.

Og så er jeg heldig at bo et sted, hvor der er god mulighed for nogle gode gåture – også selv om vejret er mørkt og gråt.

Nu har jeg lige været en tur i Magasin og hente en julegave, som jeg har bestilt online. Så nu er alle julegaverne klaret.

Julepynten er også kommet frem her – det er ekstra hyggeligt, når man ved der kommer nogle små øjne og stråler over det.