Liva og Farmor ❤️

Liva er blevet en lille krudtugle på snart 2 år, og en formiddag sammen med hende i fuld vigør kan godt gøre Farmor træt.

Helt så slemt som det kan se ud på billedet er det nu ikke. Liva var bare ikke lige så træt som farmor og syntes ikke, hun havde brug for sin middagslur 😊 Så ville jeg prøve at lokke hende til at sove, men nej tak! 😊 Og så var Livas far lige hurtig med kameraet. 🤩

Liva er begyndt at tale, og det går rigtig hurtigt nu med at lære nye ord. Hun prøver at efterligne alt og kan også sætte flere ord sammen. Det er så herligt og fascinerende at opleve. Som farmor har jeg jo meget mere tid til at tage det ind, end dengang mine egne børn var små. Og jeg har hørt hende tydeligt sige Farmor.

Jeg skulle passe Liva i onsdags, og vi havde været tidligt oppe, for Livas far og mor skulle allerede 7.45 være til scanning på Rigshospitalet, da Liva jo skal være storesøster. Og nu ved vi det er en lillebror, hun skal have. 🍼👶

Det var plaskende regnvejr, og vi havde ikke lyst til at gå tur. Så vi legede inde. Først så vi Morgentræning med Rikke Hørlykke, hvor Liva straks var med på at gøre øvelserne efter. Vi sang Morgensang med Kaya og Ole, hvor vi sang med på “Pas på den knaldrøde gummibåd” og dansede til “Mellem Esbjerg og Fanø” med Ole på harmonika. Vi så også lidt Gurli Gris, som altid er underholdende.

Nede i køkkenet hørte vi Popsi og Krelle og dansede, vi havde gang i puslespil, vi kiggede i Livas store dyrebog og legede med gravkoen, som Liva er vild med lige nu. … Og så legede vi også fangeleg. Skiftevis skal Liva fange mig og jeg hende. Det sker i løb fra den ene ende af køkkenet til anden. Når Liva er den, tæller hun fire-syv-ni! Legen giver da også lidt på motionskontoen for hvis jeg lige sætter mig, tager Liva mig straks i hånden og siger: op!

Indimellem fik vi også tid til en lun fastelavnsbolle og lidt at drikke. Jeg har skam lært at lave mig en kop kaffe på den store kaffemaskine, som jeg indtil nu har været lidt tøvende overfor at bruge. Men nu var kaffetørsten stor nok til, at jeg tog mod til mig. Liva sad på min arm, og hun vidste åbenbart godt, hvordan man skulle gøre, for hun trykkede straks på knappen, inden jeg havde fået sat ny kaffe i. Heldigvis stod der en lille kande under, så vandet løb ud i den. Der kom til sidt en dejlig kop kaffe ud af det.

Det kræver meget opmærksomhed hele tiden at have ansvaret for sådan en lille størrelse. Men hold op, hvor er det også dejligt og givende at være sammen med børnebørnene. Så billedet lyver ikke helt. Jeg var nok mere træt end Liva, men jeg var altså ikke faldet i søvn ☺️