Historisk koncertoplevelse i Lyngby

Det er nogen tid siden, der har været nyt fra Københavner Otium. Det er altså ikke fordi, der ikke sker noget i mit otium. Tvært imod. Jeg har lige fejret 65 års fødselsdag med dejligt besøg af familien fra Nordjylland, jeg er begyndt på Folkeuniversitetet og i slægtsforskerforeningen igen. Og Anna-Sophie og jeg er begyndt på vores sammenspil igen efter at vi begge er vaccinerede. Jeg ser en masse til mine børnebørn og deres forældre. Og så slægtsforsker jeg stadig og skal sammen med Flemming holde næste foredrag på medlemsmøde i slægtsforeningen i Aalborg i næste uge.

Jeg når heldigvis også at komme til en koncert en gang imellem, og det er egentlig det, som dette indlæg skal handle om. Jeg havde købt billet til en koncert på Stadsarkivet her i Lyngby, lørdag den 25. september. Jeg syntes det lød til at kunne være interessant. Temaet var “Kongressen danser”. Det er selvfølgelig Wienerkongressen 1814, der hentydes til. Efter Napoleonskrigene mødtes Europas statsledere for at aftale Europas fremtidig opdeling. Men det forlød at kongressen festede og dansede mere end den arbejdede.

På koncerten spillede de to musikere Winnie Bugge Frandsen (fløjte) og Lars Hedelius-Strikkertsen (guitar), to instrumenter, som var højeste mode på den tid, hvor kongressen fandt sted. Musikerne spillede på historiske instrumenter – det vil sige kopier af historiske instrumenter. Men som en overraskelse spillede fløjtenisten et nummer med en ægte historisk fløjte i ibenholt. Fløjten fra 1700-tallet var af en dansk instrmentmager og et rent klenodie, som blev behandlet meget varsomt. Hun fortalte, at hun havde fået den foræret af en tilhører til en af de koncerter, hun har spillet.

Musikerne var også flot iklædt i tøj fra tiden. Guitaristen havde kopieret Schuberts klædedragt og havde flotte bakkenbarter, som også var ægte. Han fortalte, at han tog et billede af Schubert med til sin frisør, så han kunne få den rigtige frisure 🙂 Fløjtenisten havde en fin bordeaux-farvet aftenkjole på. Blandt tilskuerne var i øvrigt to unge kvinder i empiredragter – de fortalte, at de er Empire dansere, som bl.a. danser i Frederiksberg Have om sommeren. Det må jeg huske at prøve at se. De syer selv deres tøj og de ser på malerier fra tiden for at få det til at være rigtigt, både tøj og frisurer.

Tilbage til musikken: Der er skrevet meget musik for de to instrumenter, og det var et afvekslende program med musik af Mauro Giuliani, Antonio Diabelli, Antonio Nava, Wenzel Thomas Matiegka, Beethoven, Franz Schubert, Ferdinando Carulli og Mozart – alt sammen skøn musik, som blev professionelt og charmerende fremført.

Ind imellem musikken fortalte musikerne små anekdoter fra kongressen. Bl.a. fortalte de, at Frederik den 6. havde svært ved at holde til det, fordi han ikke sov hverken nat eller dag – det var vist hans sekretær, som havde skrevet det i et brev. Kongen ville også gerne have en snak med den russiske zar, som bare koldt afviste ham. Men så i en dans, havde zaren i en passage henkastet givet den danske konge den besked han gerne ville have – de russiske tropper i Holsten blev taget hjem 🙂

Ja, tænk hvad man kan få for en 50’er. Mere kostede koncerten ikke. Og så var der oven i købet en flaske vand og et glas vin til os. Og jeg fik Lyngbybogen fra 1978 med hjem. Den stod fremme som et gratis tilbud.  Så nu kan jeg også læse lidt lokalhistorie.

Der er så mange tilbud om oplevelser her. Det er kun tid og økonomi (efterløn!), som sætter begrænsning på dem. Hvor er jeg glad for, at jeg tog beslutningen om at flytte til København.