For alvor forår

Nu er det rigtigt blevet forår med blomstrende frugttræer og lysegrønne blade.

Det er en fryd for øjet og virkelig opløftende her i den ellers tyngende corona tid med negative nyheder og efterfølgende tanker hos en selv.

Det lykkes dog for mig ikke at lade det tynge alt for meget. Jeg holder mig igang med små projekter, daglige gåture, slægtsforskning sammen med Flemming, læsning, radiolytning, tv-kiggeri m.m.

Jeg har også taget fat på tre nye strikkeprojekter. Det ene er en trøje til mig selv, og de to andre selvfølgelig trøjer til børnebørnene. Det er godt at noget at sidde med og mønstrene holder også hjernen i gang.

Jeg vil godt indrømme, at jeg længes voldsomt efter at kunne bevæge mig frit ude i samfundet igen. At kunne gå på museum og til koncert, på biblioteket, ose i butikker, gå på café. Men som Jørgen Leth siger: “Jeg gider ikke beklage mig”.

For så er det jo heller ikke værre. Jeg har en lille altan, jeg kan sidde på og nyde solen. Jeg kan have nogle blomster som jeg kan nyde synet af og pusle om. Og lige udenfor mine vinduer er der dejlige grønne og blomstrende træer at se på.

Det var bare en lille update her fra Kongens Lyngby. Håber at alle har det godt.