Farmor er barnepige

Så har jeg prøvet at sidde barnepige for første gang – altså for mine børnebørn. Da jeg var en ung pige på 14 år var jeg rigtig tit barnepige. Tit sammen med min søster Ellen. Det tjente vi mange lommepenge på.

Men det er noget helt andet nu, når det er ens barnebarn. At skulle være den, der trøster, hvis det bliver nødvendigt, når mor og far skal til koncert. Jeg var ikke bange for, at det ikke skulle gå, men der var alligevel en vis spænding ved det.

Det gik altså vældig fint. Jeg har set Liva mindst 1 gang om ugen den sidste tid, og hun genkender mig – heldigvis med glæde 🙂 – når jeg kommer og når hun kommer her. Det er jo ofte sådan, at når mor og far er indefor rækkevidde, så er det dem, hun helst vil trøstes af. Men er de der ikke, så kan jeg godt trøste hende. Som regel går det fint med at lege og kigge i bøger. Jeg har også haft hende med ude at køre i klapvognen alene. Det er også gået fint.

Den aften jeg skulle være barnepige, lagde hendes forældre hende i seng. Det optimale ville være, at hun ikke vågnede, inden de kom hjem. Det gjorde hun så, lige et kvarter før de kom. Hun kunne godt se, det ikke var dem, der tog hende op, men jeg kunne godt få hende til at sove igen. Så nu er vejen banet for, at mor og far kan komme lidt ud på egen hånd igen. Det er en bunden opgave at blive forældre, og den opfylder de til fulde. Så jeg synes også, de skal have lov at have lidt fri. Så jeg glæder mig til næste gang.

Liva bliver et år den 28. februar, så hun er også ved at have alderen, hvor hun kan passes. Og jeg tror vi får det fint, Liva og jeg. 🙂

1 tanke om “Farmor er barnepige”

  1. Jeg er sikker på du er en fantastisk farmor, håber jeg får vist samme tillid, når det bliver min tur om maaange år 😘

Der er lukket for kommentarer.