Christiansholm – bedre kendt som papirøen

Når jeg tager til Christianshavn for at besøge min søn og svigerdatter, kommer jeg næsten altid forbi Papirøen. Altså når jeg tager gåturen over cykelbroen og langs vandet og forbi operaen.

Det er et værre rod lige nu på Papirøen. Som faktisk hedder Christiansholm. Navnet Papirøen fik den kunstige ø, fordi der i mange år var papirlager. Der har foregået meget andet på øen gennem de 300 år, den har eksisteret, fortælles det i en artikel i Politiken den 28. januar. De fleste kender nok Papirøen som det stor streetfood sted, indtil der blev ryddet og det nye projekt blev påbegyndt.

Hvis man går ind på hjemmesiden papiroeen.dk, kan man læse meget mere om, hvad der kommer til at være på øen. Jeg synes det ser meget spændende ud. Især vandkulturhuset, som lyder meget indbydende. Her kunne jeg godt forestille mig at komme, når vi ikke længere skal tænke på corona og smittefare. Og det glæder jeg mig virkelig til. At komme ud og bruge byens mange kulturmuligheder igen.

Men lige nu er der byggelarm og trafik at tunge lastbiler. Men det skal jo være skidt før det kan blive godt.

Billedet tog jeg i oktober sidste år, så der er nok sket noget siden da.